En historie fra Nyborg

I denne uge har jeg haft æren af at hjælpe et ældre ægtepar som bor i Nyborg. En rigtig god og dejlig oplevelse.

Manden ringede til mig i mandags og var en smule bedrøvet, det lod til at deres computer var brændt sammen og de dermed havde mistet alle deres familie billeder, som de havde taget gennem årene, med deres digital camera. Han spurgte om jeg troede det var noget jeg kunne hjælpe med, eller billederne var gået tabt for evigt. (Det er nemt at sætte sig ind i hvor ærgerligt det kan være hvis alle de gode minder som billederne gemmer på, er gået tabt.)

Jeg mente godt at jeg kunne hjælpe, så længe det ikke er harddisken der er skyld i at computeren var død, men det kunne manden jo selvfølgelig ikke svare på. Vi aftalte at jeg ville komme forbi senere på dagen.

For at være forberedt pakkede jeg min taske med en mit normale udstyr, samt en harddisk dock, som harddisken kan sættes over i, hvis den afmonteres i computeren.

Jeg ankom til adressen og blev taget godt i mod. Jeg startede med at se om jeg kunne få liv i computeren, den virkede helt død. Av av.

Jeg åbnede derfor kabinettet og kiggede efter løse forbindelser, dem fandt jeg ingen af, for at være på den sikre side, skiftede jeg knap batteriet som sidder i motherboardet. Batteriet har som sådan ikke så meget at sige, dets vigtigste funktion er i virkeligheden at holde styr på klokken og datoen, da det ellers kan give store problemer i forhold til korrumperede data.

Til al held, var det faktisk det eneste der skulle til. Pludselig ville computeren starte og virkede som den skulle. Den var dog lidt langsom, så jeg kørte nogle scans og fik fjernet en masse trash filer. Nu er jeg ikke typen som bryder mig om moralprædikener, men det er altså vigtigt at have en backup af vigtige filer, som f.eks. billeder. Så som en ekstra service installerede jeg DropBox på computeren og forklarede hvordan det virkede. Så nu kan kunden se billederne både på sin tablet, sin smartphone, og naturligvis på sin computer.

Det tog cirka 55 minutter, så var computeren renset og køreklar, plus kunden fremadrettet har sikkerhed i at deres billeder nu ligger på DropBox.

Jeg aftalte med kunden, at de endelig måtte ringe, hvis de havde spørgsmål til DropBox, så skal jeg nok vejlede dem over telefonen, ganske gratis.

Denne lille historie er en af grundene til jeg elsker mit job. Kan i have en god dag derude.

Skal jeg ringe dig op?